Mød Lila
"Yogaen er for mig et indre møde med min krop, mine sanser, tanker, følelser og min sjæl. Hvor åndedrættet og bevægelserne er indgangen til dybere forståelse og accept af mig selv."

Jeg hedder Lila Cristine Lutz, og bliver kaldt Lila. Det er indisk og betyder livets guddommelige leg. Og hentyder til at livet er en skabende leg
YogaLila -Yoga med glæde
Yoga er forbundet med alvorsfuld fordybelse, styrke og fleksibilitet, men også med livsglæde og selvkærlighed
Du skal gerne gå fra mine timer med et lettere sind og en følelse af at have fået nye kræfter, både mentalt og fysisk og følelsesmæssigt.
Jeg tilbyder individuelle yoga sessioner, holdundervisning og workshops i Kundalini Yoga, Yin Yoga, Stress Relief, Aromaterapi og Lydmeditation. Jeg giver behandlinger med Reiki Healing og Klang Healing.
Du kan booke mig til sessioner, events og retreats
Glæder mig til at se dig på Yogamåtten
Jeg er uddannet Kundalini Yogalærer fra (KRI), og underviser i Kundalini Yoga, Meditation og Mindfulness både i udlandet og herhjemme. Mit afsæt er primært i Kundalini Yogaen, men jeg praktiserer og underviser også i Yin Yoga og Stress Relief Yoga.
Hun har også en baggrund som Reiki Master Healer og har undervist i selvhealing og Reiki siden 1999.
Jeg har igennem de sidste 20 år arbejdet dedikeret med at bringe ro, balance og ny glæde til stressramte og folk med en travl hverdag. Både gennem yoga og bevægelse og med healing.
Jeg arbejder med at kombinere bevægelse og mindfulness, med øget opmærksomhed på både åndedræt og sanserne, til at komme ud af hovedet og ned i kroppen, så der kan mærkes mere ro efterfølgende.
Jeg har en dyb passion for hvordan særlige lydes vibrationer kan afbalancere vores nervesystem og skabe dyb indre ro. Derfor er Lydmeditation ofte en del af eller afslutning på mine timer. Da jeg har mange års erfaring som Reiki healer, bringer jeg altid en rolig og healende energi med ind i min undervisning.
Udover at være uddannet Yoga og Meditations lærer er jeg også læreruddannet og har arbejdet i 6 år inden for karriere rådgivning af arbejdsløse og stressramte i både privat og kommunalt regi. Senest har jeg arbejdet som uddannelsesvejleder for unge i Gentofte kommune.
