top of page

Pris og forberedelser

Foruden yogaundervisning morgen og eftermiddag, samt aftenmeditationer, inkluderer prisen alle overnatninger og al transport på vores 14 dages yoga rundrejse. Alle måltider bortset fra frokost, er ligeledes inkluderet.

Jeg har valgt ikke at inkludere frokost i programmet, for at give dig frihed til at drage ud på egen hånd i løbet af dagen.

Nogle dage er der planlagte ekskursioner med mig og gruppen, og andre dage kan man enten gøre det på egen hånd eller benytte sig at de faciliteter som findes på vores hoteller. Ekskursioner planlagt af mig med gruppe er med i prisen. Alle andre udgifter forbundet med egne oplevelser, man synes, afholder man selv.

Hvis man påregner at bruge mellem 2.000 og 3.000 udover rejsens pris vil man hverken mangle spabehandlinger, udflugter eller lækre frokoster. Her er det op til dig, hvor billligt du vil holde dit budget. Simpelt frokost i Indien kan koste bare 10-15 kroner.

14 dages yogarundrejse

Pris

Før 15/12 

Kr. 17.400,-

Efter 15/12

19.400,-

Prisen inkluderer:

  • Dansk yogalærer - Lila Cristine Lutz

  • Yogaundervisning morgen og eftermiddag

  • Aftenmeditationer

  • Fly t/r og lufthavnstransport i Delhi

  • Al transport mellem hoteller

  • 13 overnatninger i delt dobbeltværelse

  • Morgen- og aftensmad alle dage

  • Gruppe udflugter 

  • Intro møde med indisk middag inden afrejse på 

Andre omkostninger:

  • Frokoster

  • Drikkevarer

  • Eventuelle udgifter forbundet med udflugter

  • Indlogering i enkeltværelse, merpris 3.300,-

  • Forsikring

  • Visum til Indien

  • Vaccinationer

  • Tilkøb af massage på hotellerne

  • ... hvad du ellers har lyst til

Forberedelser

Sådan bør du pakke

Jeg betragter denne rejse som en slags moderne pilgrimme. Derfor opfordrer jeg til at pakke let og simpelt, så du ikke lader dig tynge af unødvendige sager. Det er yogaen og rejsen der er vores formål.

Derfor anbefaler jeg at du pakker dine ejendele i en lille rygsæk på omkring 40 l. Du har ikke brug for så meget, for de steder vi kommer frem, har alt hvad vi kan begære.

Vi vægter vores frihed og fleksibilitet højt. En smule skiftetøj, et par gode sko, et par sandaler, og vores yogamåtter udgør kernen i vores oppakning. En hættetrøje eller fleece og et sjal holder os varme hvis det skulle være køligt når vi laver morgenyoga udendørs. 

Jeg sørger for en pakkeliste forud for afrejse.

Visum til Indien

Besøgende til Indien med dansk statsborgerskab skal have gyldigt visum.

 

Danske statsborgere er omfattet af det såkaldte eTourist Visa, som er rimeligt simpelt, men kan tage lidt tid og bør gøres korrekt. Du har selv ansvar for at søge dit visum korrekt. Jeg sender vejledning ud på mail.

Man kan til enhver tid holde sig orienteret om gældende visumregler på den indiske ambassades hjemmeside, og jeg hjælper meget gerne med ansøgningen.

Vaccinationer

En rejse til Indien er en god lejlighed til at få en snak med sin læge. At få checket op på hvilke vaccinationer man allerede har, og om der måske er noget man har brug for.

Forsikringer

Det er en forudsætning for at deltage i turen at du har en gyldig rejseforsikring. Det er bare nemmest sådan.

Det kan være en god ide at undersøge om du evt. har en rejseforsikring inkluderet i din normale indboforsikring.

Valuta

Indien er i høj grad et kontant-land. Det er kun i større butikker og hoteller, at det er muligt at benytte kredit kort.

De fleste større byer og nogle af de små har kontant-automater, men i langt de fleste kan man maksimalt hæve 10.000 rupees om dagen.

Derfor anbefaler vi at man medbringer amerikanske Dollars og veksler derude. Store, nye sedler giver den bedste kurs.

Tilmeld dig eller hør nærmere på
sms: 22 57 60 49  eller  mail: lilavati@live.dk
bottom of page