At rejse med yogaen
Yoga betyder at forene, at forbinde. På denne rejse forener vi bevægelse med stabilitet, forbinder hjertet med hoved og fødder, og forener det at rejse og opleve Indien med yogapraksis.
Yogaen bliver på denne rejse et indre møde med din krop og din sjæl. Hvor åndedrættet og bevægelserne er indgangen til dybere forståelse og møde med dig selv. Vi bruger den daglige yogapraksis til at stabilisere, styrke og opløfte vores rejse med.
Yoga påvirker os fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt. Den vitaliserer og balancerer din krop og dit sind, minimerer stress, styrker immunforsvaret, giver nyt liv til trætte organer og øger ilt optagelsen. Kundalini Yoga giver et "indre boost" til at klare en travl hverdag og er perfekt til at tage med på en rejse igennem Indien med alle dets farver, sanser og utrolige oplevelser.
Yogaen vi laver passer til alle, uanset niveau. Jeg vil differentiere intensiteten i yogasætene således at vi alle udfordres tilpas.
Vores yogaunderundervisning vil have sin kerne i Kundalini Yoga, men der vil også være undervisning i den afspændende Stress Relief Yoga, meditation og mantraer.